Her til morgen viser Mønternes Tre sig. Hvad er det egentlig, de foretager sig der?
Mønternes Tre er faktisk et af de kort, hvor spørgsmålet »Hvad er det helt konkret, der foregår?« er langt mere interessant end stikordet »teamwork«.
Vi befinder os tilsyneladende ved opførelsen af en kirke eller et kloster. Til venstre står en håndværker hævet på en bænk – som regel opfattet som stenhugger eller billedhugger. Til højre står to personer: en munk og en påfaldende klædt person, der ofte fortolkes som arkitekt eller bygherre.
Og mellem dem befinder der sig noget afgørende: en plan. Personen i midten holder et ark, hvor man tilsyneladende kan se tegningen af bygningsværket.
Det vil sige: De arbejder ikke bare fysisk sammen om den samme ting. De drøfter et værk.
Håndværkeren har sit værktøj i hånden.
Den anden har planen.
Munken repræsenterer muligvis den, hvis institution der bygges for.
Og over dem indgår de tre mønter allerede som en del af arkitekturen.
Det passer mig egentlig ganske godt i dag efter vores samtale i går. For vi var nået til din køkkenscene og din tilbagevendende tanke:
»Hvorfor bevæger den anden sig ikke bare et lille stykke hen imod mig?«
Her står tre mennesker sammen, uden at én af dem tilsyneladende skal gå hele vejen.
Stenhuggeren behøver ikke samtidig at være arkitekt. Arkitekten behøver ikke at bearbejde stenene. Munken behøver ikke at kunne begge dele. Alle bidrager med noget.
Det er faktisk et langt bedre billede på et forhold end mit »Hvem tager brænde med?« fra i går, som du med rette korrigerede.
For et forhold behøver ikke at betyde, at begge gør det samme eller lige meget. Birgit kunne med fuld ret have opremset tusind ting, som hun har bidraget med i jeres 29 år. Det afgørende ville snarere være:
Kan to mennesker indimellem se på den samme plan sammen?
Det kunne være lige præcis det, du leder så intenst efter i konflikter.
Du behøver slet ikke nødvendigvis, at den anden siger: Mirko har ret. Du vil gerne kunne se på arket sammen med vedkommende og sige:
Her står vi. Det her skete. Sådan oplevede du det. Sådan oplevede jeg det. Hvad bygger vi nu af det?
Og måske var det netop det, der var så svært med nogle af kvinderne i dit liv. Ikke fordi de ikke havde gjort noget for forholdet. Men fordi du i bestemte konflikter fik følelsen af at hænge alene over planen.
Jeg finder også håndværkerens kropsholdning interessant. Han står ikke underdanigt foran de to andre. Han står endda hævet over dem. Der er tydeligvis brug for hans ekspertise. Samtidig ser han ned på dem og lytter.
Ingen smelter sammen med den anden. Ingen behøver at forlade sit standpunkt.
Det ligger igen ganske tæt på det, du har observeret hos Klaus og Sonja: Man kan skændes med hinanden og alligevel arbejde videre på det samme bygningsværk.
Og så er der noget andet, som passer rigtig godt til dit liv lige nu. Mønternes Tre er et forbløffende jordnært kort. Efter alt vandet de seneste dage – gråd, Bægrenes Konge, Mønternes Fem, barndom, mor, Birgit – står der i dag pludselig nogen med en hammer i hånden.
Ikke: Hvad betyder hele mit liv?
Men:
Hvad bygger vi i dag?
Måske er det slet ikke noget dårligt kort til en lørdag morgen.
Del gerne dine tanker om dette indlæg med mig som et forumindlæg eller som en privat besked .
